Skip to main content

Outdoor

Kom tæt på naturen

Som elev på Aalborg Efterskole har du mulighed for at komme helt tæt på elementerne!

Vi har den mest fantastiske natur hele vejen rundt omkring os, kombineret med adgang til både fjord og hav, og Bisnap Strand i baghaven. Her er der plads til lidt af det hele, så længe det foregår udendørs. Lige fra havkajak og waveboarding til survival, sauna og klatring – der er noget for enhver smag!

Hvad kan Outdoorlinjen?

Med en unik placering på hjørnet af Kattegat og Limfjorden bliver sommeren brugt på de våde aktiviteter. Vores samarbejde med Hals Kajakklub giver dig mulighed for at prøve kræfter med kajak og waveboarding.

Derudover er outdoor lige med survival! Vi skal på ture, lære at overleve i naturen og gå i dybden med naturen omkring os. Vi har endda eget klatretårn!

Lyder det som noget for dig? Så husk det praktiske tøj – Vi er ikke bange for regn på Aalborg Efterskole.

Hvad siger eleverne?

Hverdagen på AAE

En typisk dag på AAE kan være svær at beskrive, for vi har altid gang i et eller andet! Alligevel er der nogle ting der sjældent ændrer sig.

Vi har eksempelvis fast gudstjeneste. I fritiden er der fri benyttelse af bordtennis, brætspil, gamer-rum, motionscenter, fodboldbane og en masse andet. Er man mere til afslapning kan man også det i vores Café eller udenfor i vores hængekøjer.

Det er næsten besværligt at komme omkring det hele, men du kan blive lidt klogere på linket her.

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen? Så er du velkommen booke et besøg eller komme til vores åbent-hus arrangement.

Kontakt os her. Vi glæder os til at møde dig!