Skip to main content

Ridning

Fællesskab, natur og heste

På ridelinjen bliver du en del af et rummeligt fællesskab, hvor du er forpligtet til at tage ansvar og bidrage for et godt miljø for andre ryttere og selvfølgelig hestene. Du vil med garanti udvikle dig gennem fælleskabet, undervisning og de mange forskellige udflugter.

Se mere i videoen her!

Kom tæt på din bedste ven

Linjefaget Ridning er for dig, der er vild med fællesskab, natur og heste. På Aalborg Efterskole kan du enten leje en af vores heste eller medbringe din egen. Du får del i et fælles ansvar for alle hestene, som skal passes og plejes, herunder strigles, fodres og selvfølgelig en masse hygge. På Aalborg Efterskole er ridning både for drenge og piger, det eneste krav er, at du skal kunne lide heste.

Hvis du medbringer din egen hest, er der nogle bestemte vilkår du skal være opmærksom på, men du vil indgå i ridelinjens fælleskab på lige fod med alle andre. Læs mere om “egen hest” i ridelinjens infoheste.

Hvad siger eleverne?

Undervisning

På Ridelinjen bliver hver elev mødt på sit eget niveau, og bliver herfra udfordret og løftet gennem varieret dressur og spring undervisning. Vores erfarne og passionerede ridelærer tager hånd om hver enkelt elev, og sørger for at de får den nødvendige hjælp for at udvikle sig.

Som en del af undervisningen tager vi afsted på diverse udflugter og studieture, som f.eks. Christmasshow på Vilhelmsborg, Hestedag i Land og Fritid & Hingstekåring i Herning. Derudover har vi den skønneste natur hele vejen rundt om os, hvor der er mulighed for at komme afsted på hesteryg i naturen. Du har flere muligheder for gode rideture i naturen f.eks. Bisnap strand, trekantsskoven med naturspring og mosen med flotte ridestier.

Staldarbejde

Som en del af ridelinjen, bliver du en del af den daglige pasning af alle hestene i skolens hverdage og weekender. Du skal derfor være i stalden 3-4 hele uger (kl. 8-10) i løbet af skoleåret, hvor du sammen med 3-4 andre elever samt staldpersonale står for at passe hestene morgen og aften hele ugen (okt – maj). Det betyder at der vil være nogle weekender hvor du ikke kan tage hjem, fordi du skal passe heste i weekenden.

I stalden skal du blandt andet arbejde med fodring, ud- og indlukning, udmugning og andet forfaldende arbejde. Opgaverne gælder uanset om du har leje eller egen hest.

Hvis du starter på Ridelinjen, skal du have dine forældres godkendelse, og du skal have et ”kørekort” til hestene, som du får på skolen når du starter.

Hverdagen på AAE

En typisk dag på AAE kan være svær at beskrive, for vi har altid gang i et eller andet! Alligevel er der nogle ting der sjældent ændrer sig.

Vi har eksempelvis fast gudstjeneste. I fritiden er der fri benyttelse af bordtennis, brætspil, gamer-rum, motionscenter, fodboldbane og en masse andet. Er man mere til afslapning kan man også det i vores Café eller udenfor i vores hængekøjer.

Det er næsten besværligt at komme omkring det hele, men du kan blive lidt klogere på linket her.

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen? Så er du velkommen booke et besøg eller komme til vores åbent-hus arrangement.

Kontakt os her. Vi glæder os til at møde dig!