kom

hesten

Tag din bedste ven med på efterskole, eller lån en af vores venner.

BOOK RUNDVISNING

Ridelinjen på Aalborg efterskole

Linjefaget ridning er for dig, der er vild med fællesskab, natur og heste. Ridning er både for drenge og piger, du skal bare kunne lide at ride.


Ansvar for egen hest

Du får ansvaret for din egen hest, som skal passes og plejes herunder strigles, fodres, rense hove og selvfølgelig nusses.
Du kan selv medbringe din egen hest, hvis du har en, ellers kan du låne en af os. Hvis du medbringer din egen hest, skal du selv betale for dyrlæge og smed.


Rideundervisning

På ridelinjen vil du blive udfordret på det niveau, du er på, når du kommer. Der vil både være udfordring for den rutinerede og for nybegynderen.

Underviseren er en rutineret ridelærer, der vil gøre undervisningen givende og udfordrende.


På hesteryg i naturen
Der er mulighed for at ride på ridebane, i skoven og på stranden. Vi har mange udendørs faciliteter og muligheder, så du kan komme vidt omkring på hesteryg sammen med andre ryttere.

For at du må ride, skal vi have dine forældres

godkendelse, og du skal have ”kørekort” til hestene, som du får på skolen, når du starter.


På ridelinjen vil du også komme på nogle ture. Om foråret tager vi eksempelvis på en ridelejr langs Kattegat med overnatninger undervejs. Her får du rig mulighed for at komme tæt på din hest og de andre ryttere. Det er en oplevelse at være en del af naturen med en hest på den måde, og I vil få et tæt bånd til hinanden.

BLIV ELEV


Tilmeld dig i dag og bliv en del

af fællesskabet på Aalborg Efterskole.

...Psssttt... Du skal lige spørge din mor eller far først.


Læs mere


Find vej

Aalborg Efterskole · Nordmandshage 45b, 9370 Hals · Tel. 42 90 90 32 · kontor@AALBORGEFTERSKOLE.DK